Alle forløb, kurser og supervisioner hos mig baserer sig på en træning i egne relationelle færdigheder -ikke kun fra et teoretisk fundament, men netop en træning i at få viden om de dybe lag i dig selv, samt en større kapacitet i det indre landskab af både din egen traumatologi, generations, og tilknytningshistorie.
Samt at begynde at opdage de tilstande, der har været fraspaltet, og af nødvendighed har måtte leve i isolation i dig.
Men undervejs også nok orientering, mentalisering og færdigheder til, at de ofte fraspaltede tilstande af kollaps, isolation, dissocierering, opgivenhed, høj angst, rædsel og lammende skamfølelse dukker op som tilstande, svage sansninger, bedøvelse både hos os selv, men også som en subtil information i kontakten til den anden, eller de andre.
Så træner vi sammen, at du i dit indre landskab genkender tilstandene, kan begynde at orientere dig i dem, ordsætte dem, og vi hjælpes ad med ikke at blive slugt af tilstandene.
Vi træner nok færdigheder og kendskab til, hvordan vores egen adfærd har beskyttet os, så vi måske begynder at opdage de steder, hvor vi springer over, går op i hovedet, bliver overvældet, trætte, mister orienteringen, mister fokus, føler os værdiløse og ikke gode nok? Hvor vi skammer os, så det der foregår indeni, må andre ikke opdage om mig.
Hvor vi vil løse det, der foregår, i stedet for at sætte tempoet ned og prøve at være tilstede i det sammen.
En formodning er, at alt dette er relationsinformationer fra de lag, der aldrig er blevet set, mødt og eller resoneret med på en måde, så de har opløst sig, reguleret sig og sluppet deres kraftfulde liv- og dødstag i os.
Kan vi møde historien og traumereaktionerne, der kan gå mange generationer tilbage, samtidig med at vi holder vores fokus og mentaliserer over det, der foregår, mens så stærke livskræfter foregår imellem os, også når dét der foregår, er tavst, fraspaltet og kollapset væk fra den nuværende kontakt?
