Skolen for psykosomatik


EN DYBERE
KONTAKT OG
FORSTÅELSE



AT ARBEJDE MED KONTAKT OG PÅ KROPPENS PRÆMISSER





Vi er midt i en fantastisk tid, hvor mange forskellige faglige discipliner endelig begynder, at samles og bidrage til en større forståelse af hvem vi er. Og netop i forhold til hvem jeg er, min baggrund og hvad jeg har valgt at arbejde med, er det svært ikke at blive begejstret og konstant have hænderne oppe over hovedet.
Endelig.
Vi bevæger os væk fra vores mere naturvidenskabelige opdragelse af, at store dele af vores krop, følsomhed, sanselighed, biologi og autonome reguleringer er og har været uden for vores opmærksomhed og indflydelse. Til at vi nu er midt i en tid hvor det viser sig, at videnskaben kan måles med øget følsomhed og derved indhenter meget, at det mange af os har gjort helt instinktivt. Måske bare fordi det føltes rigtigt eller rart. Så vores hjerte og hjerne begynder at kunne samarbejde, vores højre og venstre hjernehalvdel begynder at snakke sammen, videnskab og spiritualitet er ikke længere at være et enten eller. Det er for mig meget meningsfuldt og skønt.
Og som resultat af denne kollektive forandring, har vi opfundet og kan nu måle og registere, at selv de mindste dele af os, også vores biokemi og vores geners udtryk, er meget påvirkelige af hvordan vi har det, hvordan vores krop trives med det vi spiser, og i forhold til mit faglige fokus; hvor meget ballade laver de dele af os, der varetager og ofte fastholder vores overlevelse stress respons , både fysisk og følelsesmæssigt og bliver vi syge af det?
Så vi går fra, på sin vis, at have været prisgivet vores krop, dens genetiske informations print, til nu at være i en tid, hvor vi er mere åbne og undersøgende over for hvor meget indflydelse vores følelser, bevidsthed og tanker har på vores sundhed, livskvalitet, biologiske og følelsesmæssige balance. Og i mit fokus, hvad koster ikke regulerede traumatryk, der bliver holdt i kroppen, for den balance?
Alt viser sig, at være en stadig strøm af information, som påvirker alle vores systemer på kryds og tværs i vores krop, fra hjernen, bindevævet, immunsystemet, mave-/tarmsystemet, stofskiftet, nerve- og hormonsystemet til derved også at påvirke og understøtte/påvirke vores følelser og personlighed.



Traumatologi, nervesystemet og vores evne til at komme os.





I mit daglige arbejde som krisepsykolog med fokus på hvad kontakt i og til kroppen kan regulere, møder jeg rigtig mange aspekter af vores menneskelige personlighed og dets kropslige udtryk.


Der er mange mennesker - både børn, unge og voksne - der naturligt efter belastende påvirkninger, længere livskriser og/ eller enkelt stående chokerende oplevelser, gennemgår en trauma - healings proces og kommer sig over tid, med en ny balance. De har i tiden efter mange (for kroppen) logiske efterreaktioner, der opleves voldsomme og ofte ukendte, men de kommer sig og genfinder en ny balance.


Men erfaring viser desværre også, at der er mange flere der ikke kommer sig naturligt, men derimod efterfølgende får mange slags følelsesmæssige og kropslige efterreaktioner og symptomer, som over tid bliver til kroniske og fastlåste traumereaktioner, der låser sig, også i kroppen.


Høje niveauer af traumetryk beskytter vi os instinktivt imod, ved at fraspalte og smertedække dele af det voldsomme materiale - væk væk væk fra vores bevidsthed. Det er godt at kunne som en midlertidig beskyttelse og kaldes dissociering.


Men hos mange bliver denne beskyttelse mekanisme en kronisk tilstand, hvor nerve - og hormonsystem, trods at vi ikke længere mærker det, kører i højeste gear og slider på os.


Min personlige og faglige opmærksomhed er dér, hvor praksis viser, at varigheden af mange af disse nuværende fraspaltede tilstande er som dybe kropslige plovfurer og sladrer om, at barnet, det unge menneske/den voksne allerede tidligere har oplevet stor ensomhed, tab af kontakt og bløde kærlige øjne, der kunne have hjulpet med at tage imod, reguleret og derved sammen får erfaringer med, også i dybet at komme sig, når noget er rigtigt svært, smertefuldt og angstfyldt.


Og derfra skal der ikke meget til, så vågner den del af skammen også her, når vi sammenligner os med andre mennesker, der jo ikke ser ud som at de har de lige sådanne.


Jeg er til stadighed optaget af, hvad kontakt kan gøre ved disse tilstande - kontakt ind i kroppen, kontakt mellem mig og den anden, kontakt, resonans og spejling mellem min krop og den andens krop.

Hvad sker der med de kropslige fraspaltede tilstande, som ofte er ubevidste og ordløse, når de bliver mødt, spejlet, gensidigt reguleret og gjort almen menneskelige?


Vores kontakttempo bliver sat ned, vi opdager det sammen, det er sundt og normal det, der foregår. Kan både du og jeg udvide vores kapacitet, så de tilstande langsomt kan blive mødt, ordsat, gensidigt reguleret og derved blive en del af det vilkår og det, der er sket. Og hvad siger de lag i hormon, nerve- og bindevæv til at blive mødt og gensidigt reguleret, også på kroppens præmisser?