Efteruddannelsesforløb - "Livet i chok/traume og glæde"
Grund efteruddannelesesforløbet "livet i chok/traume og glæde" (biologisk traumebehandling) er opdelt i to overordnede temaer.
Første del omhandler det medfødte tilknytningssystem og hvorledes tilknytningen de første år danner og modner babys hjernen, biologiske krop herunder nerve og hormonsystem og danner grundlag for den gryende personlighed.
Det viser sig tydeligt, at vores organisme lærer af at havde betingelser som fostre og baby.
Den første tid handler om, at tilknytningen til mor/far lærer baby forskellige kropslige aktiveringsniveauer som danner og organiserer barnets begyndende biokemi. Ex hvis det er en rar, stabil og rolig kontakt vil mors næring, kropsvarme, berøring og stemme modulerer og regulerer barnets hjerterytme, blodtryk, åndedrætsmønster, væksthormoner, tonus i hele kropsbindevævet, tarmfloraen, immun - hormon og nervesystem.
Magien i dette er, at det ikke kun er følelsesmæssigt at vi er afhængige af hinanden, men at selve reguleringen af biokemien er erfaringsbaseret, danner sig, danser med og erfarer af de andres biokemi og dette tonesætter bla. stressresponssystemet som er det vi senere reagerer med når vi bliver bange, stressede, angste, forladte eller truede!
Anden del omhandler viden om de akutte chok, hvad det gør ved hjernen, nervesystemet og den biologiske krop Og hvad der sker hvis kroppen ikke efterfølgende regulerer sig og genfinder en nye balance.
Ofte ses den manglende regulering hos mange mennesker som en fastlåsning og manglende bevægelighed. Den manglende erfaring med at komme sig låser den massive mængder af stresskemi fast og den biologiske krop bliver tvunget til at forvalte den massive alarmerings tilstand, som bliver til kaskader af stresskemi og det svækker vores organismen over tid.
Vores krop bliver til et lukket system med et stort indre pres. Dette indre pres viser sig bla. som panikangst, påtrængende voldsomme billeder, mange slags kropslige symptomer, frysninger, følelser af dissoceringen, depressioner og ofte massive følelser af skam og skyld og isolering, tilstande som alle er opstår af og påvirker vores biokemi, nervesystem og personlighed og danner erindrings og frygtspor, som efterfølgende alt for let tændes om og om igen og forhindre os i at være glade, veltilfredse, kreative og sanselige væsner.
Chok/traume og de efterfølgende processer i hjernen, den biologiske krop og nervesystemet er tilstande, som de fleste mennesker har oplevet.
Hjernen og nerve og hormonsystem er som en erindringsbåndoptager og husker, for at sikre vores overlevelse, der hvor der sidste har været høj stressaktivering som ikke efterfølgende er blevet normaliseret og reguleret. Normalt har nervesystemet en naturlig evne og robusthed til selvregulering dvs. at kunne bevæge sig i de forskellige dele af nervesystemet hvis vi ikke alt for tidligt alt for længe har været alt for stressede.
De fysiologisk reaktioner er den dybeste og mest instinktive del af chokbearbejdningen og er de første der går i gang, når vi bliver truet og er de sidste der slipper, når det går op for kroppen, at den ikke længere er i fare.
Vores krop har primært to medfødte biologiske systemer - "reaktion på faresystemet" og "tilknytningssystemet" og begge involverer hjernen, bindevævet, nervesystemet og resten af vores biokemi.
Fra vi bliver undfanget til vi er ca. 2 år gamle er det biologiske tilknytningssystem, dets prægning på hjernen og derved dannelsen og organiseringen af alle de andre kropssystemer - nerve /hormon, køns og væksthormoner, stofskiftehormoner, immunsystemet og fordøjelsen i eksplosiv vækst, da glukosestofskiftet er massivt forøget i denne periode for baby for at verden nu kan begribes med størst mulig hast!
Alle babys kropssystemer er i denne periode under opbygning og har i sig medfødte biologiske strukturer, der bare venter på at blive inviteret, helst og bedst i tryg, glædesfyldt og intens kontakt, da det har vist sig, at det er i tilknytningen vi bla. former de neurale stier i hjernen og kontakten til kroppen, nerve og stressresponssystem i en konstant dans af kemiske og elektriske meddelelser med vores omgivelser.
Hvis tilknytningen for det lille nye barn opleves uforudsigeligt, stressende eller ubeskyttende og skaber tvivl om denne babys evne til at overleve enten følelsesmæssigt eller som krop, så vil det biologiske "reaktion på fare system" rejse sig op samtidig med "det biologiske tilknytningssystem" og det slider og skaber følsomme og stressbare babyer der siden hen bliver til unge alt for følsomme og stressbare mennesker og voksne.
De to medfødte biologiske systemer er ikke designet til at rejse sig op samtidig i længere tid af gangen.
Ved de akutte chok som bliver til længerevarende traumatisering, vil der være en del af personerne der ikke efterfølgende regulerer sig af sig selv, måske netop fordi at deres kroppe har lært at beskytte sig så tidligt og ofte vil mangel på hensigtsmæssig regulering sladre om, at dette menneske har disse to biologiske systemer af nød været rejst op samtidig, på et tidspunkt mens vi var mest åbne for alle slags påvirkninger og indflydelser på vores krop og personlighedsdannelse.
Målsætningen med dette forløb er derfor, at øge kendskabet til chok/ traumer og hvorledes disse tilstande, hvis de ikke bliver hensigtsmæssigt reguleret og forløst, kan give kroniske reaktioner - også kaldet Post Traumatisk Stress Forstyrrelse og ligge til grund for en uendelig række af symptomer og sygdomme for mennesker i alle aldre.
Reaktioner som kan blokere vores lyst og glæde til livet, vores evne til hensigtsmæssigt at beskytte os selv mod yderligere belastninger og som kan give mangeartede og alvorlige kropslige reaktioner, symptomer, uforklarlige smerter og være medvirkende til forværrelse af kroniske sygdomme.
Derfor er der mange mennesker der 20 år efter at de har oplevet et chok/traume - og som af en eller anden grund efterfølgende ikke er blevet færdigtbearbejdet - stadigvæk er fastlåst i og har en stresskemi, hvis kerne tilsvarer det oprindelige traume.
Det betyder, at kroppen opfører sig i dele af sine kredsløb som om den stadigvæk er i livsfare, er truet og dette har vist sig at have alvorlige konsekvenser for kroppen, dens ressourcer og livskvalitet.
Efteruddannelsesforløbet vil bestå af en del teori, praktiske øvelser og mange timers arbejde med at etablerer nye erindringsspor i kroppen / bindevævet og iagttage hvad det gøre ved vores personlighed og vores funktionsevne og bevægelighed i livet.
